Tilbage til forsiden
 

OK08

Læs om overenskomstforhandlingerne på statens område - OKO8.
Her på siden kan du finde information om overenskomstforhandlingerne i 2008.
 
Fakta om årsværk og lønsum
OK08 overenskomstforhandlingerne med CFU og AC omfatter samlet set 174.200 årsværk. Godt 119.600 af årsværkene er overenskomstansatte, mens ca. 54.600 er tjenestemænd eller ansat på tjenestemandslignende vilkår.
 
Medarbejderne repræsenterer en årlig lønsum på 71,1 mia. kr.
 
 
 
Sammenfattende pjece om OK08 resultatet

Den 8. april 2008 udsendte Personalestyrelsen en resultatpjece, der præsenterede hovedelementerne i overenskomstforliget med CFU og AC for perioden 2008-2011. De centrale punkter i forliget er:

  • Pæne reallønsstigninger og ansvarlig økonomi
  • Styrket indsats for kompetenceudvikling
  • Ny chefaftale
  • Plustid
  • Seniorbonusordning
  • Mulighed for mere barselsorlov
  • Frihed med løn på barns 2. sygedag

 Læs pjecen her.

Den 27. februar og den 3. marts afholdtes informationsmøder om resultatet af OK08 hhv. i København og Fredericia. Se diasshowet fra informationsmøderne her. 

Resultat af CFU-forliget

Tirsdag den 18. februar 2008 blev der indgået forlig om fornyelse af aftaler og overenskomster mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg for perioden 2008-2011. Download forliget og bilag til forliget melldm Finansministeriet og CFU. 

Resultat af AC-forliget

Fredag den 20. februar 2008 underskrev Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation resultatet af forhandlingerne om fornyelse af overenskomsterne for perioden 2008-2011. Download AC-forliget. 

Resultatpapirer for de enkelte organisationsaftaler

Som noget nyt ved OK08 blev organisationsaftaler og aftaler om nyt lønsystem for tjenestemænd forhandlet i det såkaldte "åbne vindue" - en periode af fire ugers varighed i umiddelbar forlængelse af indgåelsen af CFU-forliget den 18. februar 2008. Se de indgåede resultatpapirer her.

Forud for OK08

Personalestyrelsen udsendte d. 8. oktober 2007 pjecen "Fælles mål - Lokale løsninger, Temaer for OK08". Pjecen præsenterede de temaer, som Finansministeriet så som centrale for de kommende overenskomstforhandlinger på statens område.

Sidst opdateret : 18.03.2014
Mine genveje
OK11 - overenskomstforhandlingerne i staten
 
Moderniseringsstyrelsen    
Landgreven 4, 1017 København K    
Tlf. 33 92 80 00   modst@modst.dk